Kapitel - 5
Nåde, omvendelse og dåb
«For af nåde er I frelst ved tro, og det er ikke af jer selv; det er Guds gave, ikke af gerninger, for at ingen skal rose sig.» Efeserne 2:8-9
​
Forståelsen af ordet nåde, som det bruges i Bibelen, har sin baggrund i den orientalske autokratiske monarkimodel. Bibelen beskriver altid nåde som Guds umiddelbare indgriben, hjælp og gave. At stå i nåde betyder derfor at stå i et umiddelbart personligt forhold til Gud, hvor Gud er giveren og opretholderen.
Nåde er det modsatte af at få betaling efter at have udført noget arbejde. Den frelse, der gives ved nåde, er en gratis og ufortjent gave, som du kun kan modtage som en gave, ved tro. Det er ikke noget, du kan tjene eller få ved at give nogen en gave eller gøre en god gerning for en person.
​
Jeg fik fortalt en historie, da jeg var ung, som jeg synes på en måde forklarer Guds nåde: «Dengang jernbanebroerne blev betjent manuelt af jernbanepersonale, tog en far sin søn med på arbejde. Drengen legede rundt omkring og havde virkelig glæde af at være sammen med sin far. Da faren hørte signalet om, at der var et tog på vej, begyndte han sit arbejde med at sænke jernbanebroen, så toget kunne passere uhindret. Der var kun ét problem: Faren så pludselig, at hans søn legede lige under broen, og han ville blive knust til døde, hvis faren fortsatte med at sænke broen. Faren stod i et dilemma. Toget nærmede sig hurtigt, og faren måtte beslutte, om hans søn skulle få lov at leve, eller om alle passagererne i toget skulle overleve. Faren valgte at ofre sin søn, og toget med de rejsende, glade og uvidende mennesker passerede. De vidste ikke, hvad der var sket, og de vidste ikke om den nåde, denne far havde givet dem, uden at han kendte dem.»
​
Gud skabte os, så han kender os. Faren i denne historie kendte ikke de mennesker, han reddede, så denne historie kan ikke sammenlignes direkte, men det, der bliver endnu mere overvældende, er at vide, at Gud ofrede sin søn Jesus, selvom han vidste, at vi mennesker havde vendt ryggen til ham. I denne historie kan faren sammenlignes med Gud, og sønnen med Jesus, og de uvidende, glade og ligeglade mennesker i toget kan sammenlignes med os. Gud skabte os, banede vejen for os og betalte for alt for os. Han skylder os intet, mens vi skylder ham alt. Og alt dette er gratis!
​
Nåde er et udtryk for Guds kærlighed og barmhjertighed. Ifølge Bibelen tillader Gud, for Kristi skyld, at nåden sejrer. Det vil sige, at Gud frigiver de skyldige fra den straf, de fortjener, tilgiver dem og tilbyder dem evigt liv i sit rige.
Guds nåde er nok, det er alt, hvad vi behøver. I vores svaghed er det styrken, der holder os oppe. Vi kan leve i Guds nåde hver dag. 2 Korinterbrev 9:8 siger: «Og Gud er i stand til at lade al nåde overstrømme jer, så I altid har alt I har brug, og kan have overskud til al god gerning.»
​
Hvad Gud tilbyder, er en ufortjent velvilje. Det er nåde, der fjerner al vores synd og frelser os, men det er også nåde, der giver os styrke til hver dag. Jesus betalte straffen for vores synd, og vi modtager Hans retfærdighed som en gratis gave, men kun hvis vi vælger at tro på Ham. Vi har brug for kraft for at leve det liv, Gud har kaldet os til. Vi modtager denne kraft ud over frelsen.
Omvendelse
Lad os gennemgå det grundlæggende igen. Vi har alle syndet og faldet væk fra Guds perfekte standard. Det er umuligt for os at blive frelst på egen hånd. Vi har brug for Gud til at frelse os. Der står i Apostlenes Gerninger 3:19: «Omvend jer derfor og vend om, så jeres synder må blive udslettet, for at tider med fornyelse må komme fra Herrens nærvær…»
Vi har allerede talt om at tro på Jesus Kristus, at Han døde og opstod, og at Han er Frelser og Herre. Så hvor kommer omvendelsen ind i billedet?
Bogstaveligt betyder omvendelse at vende sig rundt, at vende sig bort fra det onde og begynde at gå i en helt anden retning, at vende sig mod Gud gennem Jesus Kristus.
At få et nyt sind betyder at tænke anderledes end vi gjorde før. Omvendelse er derfor ikke en følelse, men en beslutning, der fører til en forandring i vores hensigter og handlinger. Vi gør dette ved at bekende vores synder for Gud, bede om tilgivelse og vende os bort fra vores synder.
I Johannes 3:3-7 siger Jesus til Nikodemus: «Sandelig, sandelig siger jeg dig, hvis ikke et menneske bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.» Nikodemus sagde til Ham: «Hvordan kan et menneske blive født, når han er gammel? Kan han gå ind i sin moders liv og fødes en gang til?» Jesus svarede: «Sandelig, sandelig siger jeg dig, at hvis ikke et menneske bliver født af vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Undrer dig ikke over, at jeg sagde til dig: ‘I må blive født på ny.’»
​
Dette betyder, at omvendelse betyder mere end blot at fortryde vores synder, mere end blot at være ked af, at vi blev taget for at have gjort noget forkert. Det betyder at vende sig væk fra at gøre disse ting eller tænke disse tanker, og lade Guds Ånd give os en frisk start, en ny åndelig fødsel. Gud har givet os Helligånden til at hjælpe os med at leve dette nye liv. Når Helligånden tager bolig i os, bliver vores ånd født på ny. Han begynder derefter en proces i os, som gradvist gør os mere og mere ligesom Jesus Kristus, Guds Søn! Vi begynder så at træffe valg, der viser, at vi har valgt at følge Jesus, som er Sandheden.
​
Når vi kommer til Gud for første gang, omvender vi os, beder om tilgivelse, og vi bliver frelst. Men omvendelse er ikke noget, vi kun gør én gang. Vi skal fortsætte med at leve med en holdning af omvendelse. Vi vil fortsætte med at begå fejl, så vi skal fortsætte med at bede om tilgivelse. Vi skal fortsætte med at bekende vores synder for Gud.
Det betyder ikke, at du mister din frelse, hvis du falder i synd, men når du synder og ikke bekender og omvender dig, kan dit hjerte blive hårdt og begynde at trække dig væk fra Gud og dreje sig i retning af det onde.
Åbenbaringen 2:5 siger: «Husk derfor, hvorfra du er faldet, omvend dig og gør de første gerninger…»
​
For at leve tæt på Gud, for at blive mere som Ham, må vi leve med en holdning af omvendelse, ved konstant at vende os bort fra det onde og mod det gode.
Jeg ved ikke, hvilke onde ting du har i dit liv, måske vrede, vold, mangel på tilgivelse eller racisme? Der kan være mange forskellige ting. Bibelen siger, at vi skal afvise det onde og holde fast ved det gode (Romerne 12:9). Vælg derfor altid at vende dig bort fra det onde. Bed Gud rense dig for det onde, du har i dit hjerte. Vælg for eksempel ikke at dømme mennesker ud fra køn, udseende, position eller hvor de kommer fra. Lad Gud være dommeren. Vælg at tilgive, hvis nogen sårer dig. Vælg at være god og leve i kærlighed. Lev i lyset og ikke i mørket. Fordi tanker, sindstilstande og følelser vil manifestere sig i vores adfærd, skal vi vende os bort fra både den forkerte sindstilstand og den forkerte adfærd.
Jesus sagde i Johannes 13:34: «Et nyt bud giver jeg jer, at I elsker hinanden; som jeg har elsket jer, skal I også elske hinanden.» Sådan vil Han, at vi skal leve med hinanden.
​
Jeg kan ikke lade som om og sige, at dette er nemt. Det kan være meget svært. Men med Gud er alt muligt. Husk på, at Han har lovet at give os Helligånden som vores hjælper. Jesus siger i Johannes 14:26: «Men Hjælperen, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han vil lære jer alle ting og bringe jer i hu alt det, jeg har sagt til jer.»
Bed om, at Gud, gennem Helligånden, vil hjælpe dig med at leve i harmoni og i kærlighed til de mennesker, der er omkring dig. Bed om, at Gud vil vise dig de praktiske skridt, du skal tage i de forskellige situationer. Og når det er svært, hjælper det at tale med andre troende, der kan bede for dig og bede sammen med dig. På denne måde kan vi forblive tæt på Gud, som der står i Jakob 4:8-9a: «Kom nær til Gud, og Han vil komme nær til jer. Rens jeres hænder, I syndere; og rens jeres hjerter, I dobbelt-sindede. Sorg og græd i jeres elendighed!»
Dåb
Tro er ikke en privat sag. Gud beder os om at bekende troen på Ham, og vi har ingen grund til at skamme os, da vi tilhører den levende Almægtige Gud, som skabte os alle.
Men hvorfor døber vi mennesker, der vælger at tro på Gud?
Ligesom der er kraft i at bekende Gud som Far, er der også kraft i dåben! Ingen kan træffe beslutningen om tro, bekendelse eller dåb for dig, det er handlinger af tro, som hver enkelt person selv må tage. Bibelen siger, at alle, som påkalder Herrens navn, vil blive frelst, men det slutter ikke der. Dåb er en del af processen med at modtage fordelene ved Guds rige. Der er ikke frelse i dåben, men dåben er en del af frelsen. Markus 16:16a siger: «Den, der tror og bliver døbt, vil blive frelst.»
​
Lad mig forklare igen: Jesus' offer og død på korset indløser dem, der omvender sig, fra djævelens bånd, kæder og evige fordømmelse. Jesus betalte prisen for alt, hvad vi skylder djævelen, som Bibelen taler om som «denne verdens gud» (2 Korintherbrev 4:4). Jesus betalte for vores synd, skyld og skam, da Han døde på korset og opstod. Dette befriede os fra syndens løn, som er døden. (Rom. 6:23)
Dåb er mere end en symbolsk handling. Når vi vælger at blive døbt i Jesus Kristus, i Guds Faders, Helligåndens og Sønnens navn, begraver vi vores gamle jeg. Den åndelige forbindelse, vi engang havde med djævelen, bliver brudt eller begravet, og vi opstår til et nyt liv med Jesus Kristus som vores Herre og Frelser. Med vores selvvalgte dåb er vi enige om, at Jesus har taget vores synd, skyld og straf på korset, og vi dør en åndelig død med Ham og opstår derefter med Guds Ånd levende i os.
Rom. 6:4-6 siger: «Derfor blev vi begravet med Ham gennem dåben til døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, så vi også skal vandre i et nyt liv. For hvis vi er blevet forenet med Ham i lighed med Hans død, så skal vi også være i lighed med Hans opstandelse, idet vi ved dette, at vores gamle menneske blev korsfæstet med Ham, for at syndens legeme kunne blive gjort til intet, så vi ikke længere skal være syndens slaver.»
​
Dåb er et bud fra Jesus (Matt. 28:19), og fra os er det et svar, at vi overgiver os til Ham. Ordet dåb betyder, at hele kroppen er nedsænket i vand, dvs. fuld nedsænkning eller renselse i vand.
​
2. Kongebog 5:1-14 fortælles en historie om Naaman, som var kommandør for den syriske konges hær. Han havde spedalskhed og blev fortalt af profeten Elia, at han skulle vaske sig syv gange i Jordanfloden for at blive helbredt. Naaman dyppede sig syv gange i floden og blev helbredt. Denne historie omhandler ikke direkte dåb, men giver os stadig en smagsprøve på den renselse og kraft, der findes i at blive nedsænket og i at være lydig mod, det Gud siger. I denne historie kom Guds ord gennem profeten, mens vi i dag har det Nye Testamente og ordet om dåb. Vi læser også i historien om Johannes Døberen (Matt. 3) og den etiopiske hofmand i Apostlenes Gerninger 8:26-39, hvordan de praktiserede nedsænkning i vand (de gik i vandet), da de blev døbt.
​
Johannes 13:7-8 siger: «Jesus svarede og sagde til ham (Peter): ‘Hvad jeg gør, forstår du ikke nu, men du vil forstå det senere.’ Peter sagde til Ham: ‘Du skal aldrig vaske mine fødder!’ Jesus svarede ham: ‘Hvis jeg ikke vasker dig, har du ingen del i mig.’» Dette er taget fra en historie, hvor Jesus vasker sine disciple fødder, så det handler ikke direkte om dåb, men der er stadig en forbindelse og en sammenligning i de ord, Jesus siger: «Hvis jeg ikke vasker dig, har du ingen del i mig.» I dåben får du del i Hans død og Hans opstandelse.
Apostlen Peter blev ledt af Gud til Cornelius' hus, en romersk officer, og prædikede Guds ord for dem, han mødte der. Da Helligånden faldt over dem, der hørte Ordet, befalede Peter, at alle, der var fyldt med Ånden, skulle døbes med vand. Historien kan læses i sin helhed i Apostlenes Gerninger 10.
Også i Apostlenes Gerninger 2:41, efter at Peter havde holdt en lang tale til folket, da de først oplevede Helligånden, står der: «Så blev de, der gladeligt modtog hans ord, døbt; og den dag blev omkring tre tusinde sjæle føjet til dem.»
​
Bibelen siger ikke direkte noget om børn og dåb, men i Markus 10:13-16 står der: «Så blev der bragt små børn til Ham, for at Han kunne røre ved dem; men disciplene irettesatte dem, som bragte dem. Men da Jesus så det, blev Han meget forarget og sagde til dem: 'Lad de små børn komme til mig, og hindre dem ikke; for Himmeriget hører sådanne til. Sandelig, jeg siger jer, den der ikke modtager Guds rige som et lille barn, kommer slet ikke ind i det.' Og Han tog dem op i sine arme, lagde hænderne på dem og velsignede dem.»
Rom. 10:17 siger: «Så kommer troen af det, der høres, og det, der høres, kommer ved Guds ord.» Ordsprogene 22:6 siger: «Lær den unge mand den vej, han skal gå, og når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den.»
Vore opgave er at lære børnene, hvem Gud er, og hvad det betyder at være en efterfølger af Jesus. Som børn tilhører de allerede Guds rige, også de dødfødte. Men når de vokser op, må de selv en dag vælge at tilhøre Jesus og derefter blive døbt. Hvis de holder sig til Bibelens undervisning, vil Helligånden til sidst minde dem om dåben.
Først må vi vælge at tro, og så bekender vi vores tro. Det betyder, at man skal være gammel nok til selv at træffe beslutningen. Det er på grund af din egen tro på Gud og din egen bekendelse, at du bliver døbt til Jesus Kristus.
​
I dåben får vi en helt ny åndelig identitet, og vi får adgang til den samme autoritet, som Jesus havde, da Han levede som menneske på jorden. Djævelen har magt, og det kan virke skræmmende, men han har ingen autoritet. Autoriteten tilhører Gud den Almægtige og Herren, Jesus Kristus – og vi i Kristus bærer Guds autoritet.
«Jeg er blevet korsfæstet med Kristus; det er ikke længere mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, som jeg nu lever på jorden, lever jeg ved troen på Guds Søns, som elskede mig og gav sig selv for mig.» Galaterne 2:20
​
Jesus sagde til sine disciple i Lukas 22:29: «Og Jeg giver jer et rige, som Min Far har givet mig…» Længere fremme i Johannes 14:12 siger Han: «Sandelig, jeg siger jer, den, der tror på mig, de gerninger, jeg gør, vil han også gøre; og større gerninger end disse vil han gøre, fordi jeg går til min Far.»
​
Paulus skriver i Efeserne 1:17-19: «At vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens Far, må give jer visdommens- og åbenbaringens ånd i kendskabet til Ham, og jeres hjerters øjne bliver oplyst, så I kan forstå, hvad håbet er i Hans kald, hvad der er rigdommen af Hans herligheds arv i de hellige, og hvad der er den overvældende storhed af Hans magt mod os, der tror, efter virkningen af Hans mægtige kraft.»
​
Jakob siger i sit brev til dem, der er efterfølgere af Jesus Kristus:
Jakob 4:7-8a: «Underkast jer derfor Gud. Modstå djævelen, og han vil flygte fra jer. Nærm jer Gud, og Han vil nærme sig jer.» Jesus selv blev døbt som voksen, og da kom Ånden ned over Ham, og Han begyndte sin tjeneste. (Markus 1:9-11)
​
Dåb er mere end en symbolsk handling. Jeg anbefaler, at du bliver døbt, hvis du har accepteret troen på Gud gennem Jesus og endnu ikke er blevet døbt som en troende.
Bed Gud, gennem Helligånden, om at vise dig dette og vær lydighed mod Hans ord. Salme 34:10 siger: «Frygt Herren, I Hans hellige! For de der frygter ham, lider ingen mangel.»
