Helligånden,
Bøn og Helbredelse

Bøn

Hvad er bøn egentlig? Hvorfor beder vi, og hvorfor skal vi bede? Er der nogen bedre måder at bede på, og er der nogen forkerte måder at bede på? Og hvordan kommer vi egentlig i kontakt med Gud?

​

Gennem tiderne er der blevet givet mange opskrifter på bøn. Når nogen finder ud af, at en bestemt måde virker, og Gud svarer, forsøger andre at kopiere og gøre præcis den samme bøn. Men udover det, vi finder om bøn i Bibelen, findes der ikke nogen magisk formel, der automatisk åbner himlens porte over dit hoved og lader dig høre Guds stemme. Gud ser på dig som unik, og Hans ønske er, at du og Han skal have en ægte dialog hele dagen. Gud vil mere end den 2 minutters og 15 sekunders bøn lige efter du har børstet tænder om aftenen, selvom Han nok også hører den. Han vil dele livet med dig.

​

Bibelen giver os svar. Det er en af grundene til, at vi bør læse den, fordi hvad Gud vil fortælle os, har Han arrangeret, så vi har Hans ord i en bog, Bibelen, Guds ord. Bibelen giver os meget vejledning om, hvad bøn er, hvordan vi skal bede og hvad vi skal bede om. Bøn er et meget interessant emne, fordi bøn er nøglen til livet med Gud. Det er i bøn, at vi lærer Gud personligt at kende, det er i bøn, at Han svarer og leder os. Bøn kan på en måde sammenlignes med en dialog med en god ven. En ven, du kan sige absolut alt til. En ven, der lytter, svarer og stiller spørgsmål på det rette tidspunkt og på den rette måde. En ven, der altid er der og aldrig bliver træt af at lytte til dig. Men det er også en ven, der guider dig, stiller de ubehagelige spørgsmål og sørger for, at du lever og gør det rigtige.

​

I Matthæus 7:8 siger Jesus: "For hver den, der beder, han får, og den, der søger, han finder, og for den, der banker, ham skal der åbnes op for."

I disse vers giver Jesus simpelthen nogle løfter, og jeg kan bekræfte, at de er sande. Jeg har en utrolig mængde erfaring med, at Gud svarer på mine bønner, nok til flere bøger om bønnesvar. Jeg siger dette for at bekræfte, at jeg ved, at det Bibelen fortæller os om bøn, det virker. Det er ikke kun en teori eller et inderligt ønske om, at det skal virke. JA, bøn virker!

Så lad os tage det skridt for skridt og gennemgå Bibelverset bid for bid. "Den, der banker" Hvor banker man? Er det bare at finde en kirke, en statue (lavet af træ eller sten af menneskehænder), et kors eller en væg, og så begynde at banke? Eller tænde et lys, lytte til velsignet musik og sidde eller ligge i en bestemt position for at trække vejret på en bestemt måde? Er der et fysisk sted, man skal gå til, eller et fysisk sted, man skal være for at bønnen virker, og for at Gud svarer?

Vi vender tilbage til spørgsmålet - hvor banker du på. Men først vil jeg sige lidt om, hvad der ikke virker, og hvad der ikke er bøn til Gud, fordi i mangel af Helligåndens tilstedeværelse, forsøger mennesker desperat at skabe deres egen stemning, indstillinger eller billeder af guder, og forsøger at skabe deres egen vej op til Gud. Det virker ikke! Uanset hvor mange lys du tænder, eller hvor længe du står på hovedet, eller hvem eller hvad statuen er. Gud ved ikke, at det er Ham, du prøver at nå. Djævelen derimod har altid forsøgt at kopiere Gud og forsøger altid at trække os væk fra at finde Gud. Han er simpelthen jaloux. Kan du huske, hvad jeg sagde om djævelen i kapitel 4? Et af hans navne eller hvad han bliver kaldt, er lysets engel?

I himlen, før han blev kastet ud på grund af sin synd, var han lovsangens mester, og det siges, at han havde et smukt udseende. I Edens Have lykkedes det ham at bedrage Adam og Eva, der også vidste, hvordan Herren så ud. Tror du, at han kan bedrage os i dag?

​

Jesus sagde i Matthæus 7:13-14: "Gå ind ad den smalle port; for bred er porten og vidt er vejen, der fører til fortabelse, og der er mange, der går ind ad den. Men smal er porten, og trang er vejen, der fører til livet, og der er få, der finder den." Den brede vej er djævelens, hvor han laver utallige religioner, bønneritualer og opskrifter på livet, der kun fører ét sted hen – til den evige fortabelse.

Den smalle port, hvorfor siger Jesus den smalle port, og at det er den, vi skal gå igennem? Og hvad er den smalle port?

I Johannes 10:9a siger Jesus: "Jeg er døren. Hvis nogen går ind gennem Mig, vil han blive frelst," og i Johannes 14:6-7 siger Jesus: "Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden gennem Mig. Hvis I havde kendt Mig, ville I også have kendt Min Fader; og fra nu af kender I Ham og har set Ham." Så da vi kender Jesus og bekender Hans navn, hører Gud os. Vores ven er Jesus!

​

I Johannes 14:11-14 siger Jesus: "Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen i Mig, eller tro mig for selve gerningernes skyld. Sandelig, sandelig siger jeg jer, den, der tror på Mig, skal gøre de samme gerninger, som jeg gør, og endnu større gerninger end disse skal han gøre, fordi jeg går til Min Fader. Og hvad I end beder om i Mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Hvis I beder om noget i Mit navn, vil jeg gøre det."

​

Så bøn i Jesu navn giver os autoritet i den åndelige verden, i det, der er usynligt for vores øjne, men som stadig omgiver os. Bøn er en forbindelse til Gud. Det er en daglig dialog eller samtale, hvor Gud er en del af vores hverdag. Gud er ikke langt væk, Hans Ånd lever i det indre menneske, i hjertet på alle, der har inviteret Ham ind. Som kristne er vi et tempel for Helligånden, derfor hører Han os også, når vi beder i vores hjerter. At tale ord med vores mund i bøn, tilbedelse og påkaldelse af Gud er stadig vigtigt. For når man bruger hørbare ord, hører mørkets kræfter os også, og vores bønner afvæbner og sætter de åndelige kræfter, vi ikke ønsker at være en del af, til side. Derfor er det både vigtigt og rigtigt med fælles bøn. Bøn sammen med andre troende, samt individets indre og personlige bøn og fællesskab med Gud.

​

Et af de bibelske eksempler på bøn, hvor der er en synlig overgivelse og tilbedelse af Gud, er, når Israels folk blev angrebet i ørkenen.

Mosebog 17:8-16: "Nu kom Amalek og kæmpede med Israel i Rephidim. Og Moses sagde til Josva: 'Vælg nogle mænd og gå ud og kæmp med Amalek. I morgen vil jeg stå på toppen af bakken med Guds stav i hånden.' Så gjorde Josva, som Moses sagde til ham, og kæmpede med Amalek. Og Moses, Aron og Hur gik op på toppen af bakken. Og det var, når Moses løftede hånden, at Israel sejrede; og når han sænkede hånden, sejrede Amalek. Men Moses' hænder blev tunge; så tog de en sten og satte den under ham, og han satte sig på den. Og Aron og Hur støttede hans hænder, en på den ene side, og den anden på den anden side; og hans hænder var stærke indtil solen gik ned. Så besejrede Josva Amalek og hans folk med sværdet. Så sagde Herren til Moses: 'Skriv dette som et minde i bogen og læs det for Josva. Jeg  vil helt udslætte Amaleks minde under himlen.' Og Moses byggede et alter og kaldte det: 'Herren er min banner.' For han sagde: 'Fordi Herren har svoret: Herren vil føre krig mod Amalek fra slægt til slægt.'"

Når Moses løftede hænderne, vandt de, når hænderne blev tunge og faldt, led de tilbageslag. Dette er et klart og synligt bevis på den åndelige krig i det usynlige. Ved at løfte hænderne gav Moses Guds englekrigere autoritet til at kæmpe den åndelige kamp, og dermed gav han Josva fysisk fremgang i krigen.

​

Bøn er ikke "Fake it until you make it." Det handler ikke om, hvor mange ord du bruger, hvor pæne dine ord er, eller den rette formulering. Det handler heller ikke om at gøre det tilstrækkeligt mange gange, bede på de rette tidspunkter eller bede længe nok. Nej, når du kommer til Gud og bruger den autoritet og adgang, Jesus Kristus har givet dig i Hans navn, så hører Gud dig! Du skal bare kende din "værktøjskasse" – Bibelen – og vide, hvad du skal bruge og hvornår. Helligånden leder os i bøn, hvis vi lader Ham.

Jeg kunne formulere for dig et vidunderligt eksempel på, hvad en stor bøn med de rette ord skal være, men sagen er, at der ikke findes nogen facitliste på ord, og hvordan de skal siges. Gud vil lære dig at kende og vide, hvordan du har det og hvad du bekymrer dig om og hvad du ønsker. Han vil, at dit forhold til Ham gør dit liv bedre, og det er gennem bøn, at man bygger dette venskab med Gud.

Bøn handler om din tro og tillid til Gud, og din tro handler om udholdenhed og overgivelse.

Den første ting, du spørger en ny ven om, er ikke - giv mig 100 dollars, og så vil jeg tro på dig? Venskab med Gud handler ikke primært om, hvad vi kan få, det handler om at finde ud af, hvad vi allerede har. Når min kone går til købmanden for at handle, beder hun ofte mig om at tjekke i køleskabet og pantryet for at se, hvad vi har, før hun køber ind, da vi ikke behøver at købe det, vi allerede har.

Det er præcis det, der sker med Bibelen, at den fortæller os, hvad vi har. Når vi ved, hvad vi har i køleskabet, er det lettere at vide, hvad vi kan lave eller hvad vi kan tilberede. Når vi ikke ved det, kan vi i værste tilfælde sulte ihjel ved brødkassen.

Min svoger kom engang på et overraskelsesbesøg. Det var sent om natten, da han ankom, og han var sulten. Han havde kørt fra den ene ende af landet til den anden. Han spurgte, om vi havde noget mad, han kunne lave. Vi mente ikke at vi havde noget. Men da han var så sulten, lod vi ham kigge rundt i køkkenet for at se, om han kunne finde noget at spise. Efter et stykke tid spurgte han: "Er I sultne? Vil I også spise?" Vi blev overraskede over spørgsmålet, for vi troede ikke, vi havde noget, vi kunne bruge til at lave et måltid. Men da han er kok, var han i stand til at sammensætte en lækker middag. Havde vi vidst, hvad alle ingredienserne kunne bruges til, og hvordan vi kunne sætte dem sammen, kunne vi have tilbudt ham mad, da han ankom. Mens vi troede, vi ikke havde noget, viste det sig, at vi overraskende nok havde.

Jesus sagde i Johannes 4:10: "Hvis du vidste, hvad Guds gave er, og hvem det er, der siger til dig: 'Giv mig at drikke,' ville du have bedt Ham, og Han ville have givet dig levende vand." "Succes" i at kende Gud kommer gennem at læse Hans ord, Bibelen, og i fællesskabet med Ham i bøn.

​

Har du nogensinde skrevet en afsluttet dialog, som du siger højt til din ven, hver gang I mødes? Jeg håber, dit svar er nej, og at du heller ikke gør det i bøn. Det er nemt og ligetil, fordi det, at tale med Gud er at have fællesskab med Ham og komme tættere på Ham. Hvor man simpelthen tilbringer tid sammen med Ham. Samtaler med Ham er som de samtaler, du ville have med en nær ven. Det er også vigtigt at huske, at vi alle bærer på "livets bagage", med synd og uretfærdighed, som vi har begået. Det er absolut afgørende at bringe dette til Gud, bede Ham om tilgivelse og vende os bort fra et liv, der ikke er i overensstemmelse med Guds glæde og standard. Jo mere tid vi tilbringer med Gud, jo mere vil Helligånden gradvist vise os, hvad synd er.

I Johannes 16:7-12 siger Jesus: "Men jeg siger jer sandheden: Det er til jeres fordel, at jeg går bort; for hvis jeg ikke går bort, vil Helligånden ikke komme til jer; men hvis jeg går bort, vil jeg sende Ham til jer. Og når Han kommer, vil Han overbevise verden om synd og retfærdighed og dom: om synd, fordi de ikke tror på mig; om retfærdighed, fordi jeg går til min Far, og I ser mig ikke mere; om dom, fordi denne verdens fyrste er dømt. Jeg har stadig mange ting at sige til jer, men I kan ikke bære dem nu."

Jesus' komme giver os et eksempel på, hvordan vi skal leve som mennesker og med Gud som vores Himmelske Far. Ankomsten af Vejlederen, Helligånden, gør os, hver enkelt der tror på Ham, til et levende tempel for Helligånden... Er det ikke fantastisk?

Giver det ikke mening at finde ud af mere om, hvem Jesus er, hvordan Han levede, hvad Han sagde og hvordan Han bad? Hvis Hans disciple virkelig havde forstået dette, ville de ikke være faldet i søvn under de "bedste" bønnesamlinger/møder nogensinde.

Lad os læse historien i Markus 14:32-42: "Så kom de til et sted, som hed Gethsemane; og Han sagde til sine disciple: 'Sid her, mens jeg beder.' Og Han tog Peter, Jakob og Johannes med sig, og Han begyndte at være foruroligede og meget bedrøvede. Så sagde Han til dem: 'Min sjæl er meget bedrøvet, endda til døden. Bliv her og våg.' Han gik et stykke længere og faldt på knæ og bad, om det var muligt, at denne time kunne gå bort fra Ham. Og Han sagde: 'Abba, Far, alle ting er mulige for dig. Tag denne kalk bort fra mig; dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.' Så kom Han og fandt dem sovende og sagde til Peter: 'Simon, sover du? Kunne du ikke våge en time? Våg og bed, for at I ikke falder i fristelse. Ånden er villig, men kødet er svagt.' Igen gik Han væk og bad og talte de samme ord. Og da Han kom tilbage, fandt Han dem igen  sovende, for deres øjne var tunge, og de vidste ikke, hvad de skulle svare Ham. Så kom Han for tredje gang og sagde til dem: 'Sover I stadig og hviler? Det er nok! Tiden er kommet; se, Menneskesønnen bliver forrådt i syndernes hænder. Stå op, lad os gå. Se, min forræder er nær.'"

Dette skete lige efter, at Jesus havde bedt for, at vi alle som troende måtte være ét i Kristus og med hinanden (Johannes 17). Forestil dig, at de oplevede at bede sammen med Jesus, men så faldt de i søvn... Under alle omstændigheder er der nogle principper her, vi kan lære af, både hvad Jesus beder om og hvordan Jesus beder og at Han tilbringer lang tid sammen med Gud.

​

Det kan ikke siges ofte nok – Jesus er den eneste vej til Gud. Det er Jesus, der har banet vejen for os til Guds trone, derfor beder vi i Hans navn, fordi Han er vores eneste mulighed for at tale med Gud. Det er som om din far eller mor giver dig en fuldmagt til deres bankkonto. Jesus er den autoritet, som Gud selv har givet os. Uden fuldmagten har vi ikke adgang, men med fuldmagten har vi fuld adgang.

​

I dit fællesskab med Gud vil du føle, at Han fylder dit indre med Sin fred. Du vil opleve svar på bøn, måske oftest når du ser tilbage og tænker på, hvordan situationen så ud, da du bad, og hvordan løsningen blev til. Vi ser kun delvist, og heldigvis forstår vi ikke alt. Men når Gud får lov at lede os, kan vi være sikre på, at Hans vej er sikker, selv i en usikker verden.

​

Som sagt før – mørke er fraværet af lys. Der er ikke mørke! Det er mørkt, fordi der ikke er lys. Mørket kan ikke overvinde lyset. Selv et lille tændstik bryder mørket. Lys er energi. Vi kan skabe lys ved hjælp af elektricitet. Solen udsender en enorm mængde energi, der både lyser og varmer. Mørke kan ikke skabes; det er blot fraværet af lys. En efterfølger af Jesus er dette lys for menneskene i verden i dag. Vi peger ikke på os selv, men på Ham, der er Lyset i os, Jesus Kristus! Jesus sagde i Johannes 8:12: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys."

Bøn og fællesskab med Jesus gør os levende. I Matthæus 6:22-23a sagde Jesus: "Legemet er øjet. Hvis dit øje er klart, vil hele dit legeme være fuld af lys. Men hvis dit øje er sygt, vil hele dit legeme være fuld af mørke." Når du beder, inviterer du lyset ind i dit liv, og jo mere du beder, jo mere plads giver du lyset til at skinne og oplyse de områder af dit liv, der er i mørke. Når lyset tændes, kan det blive åbenbart, at der er områder i dit liv, der har brug for at blive rettet op, måske har du brug for helbredelse. Sår eller følelser, du selv eller andre har påført dig. Gud kan og vil rette op på alt dette, men Han har brug for, at du åbner op, så det kan blive ordnet. Gud er en gentleman, der kun rører ved de områder, du tillader Ham at røre ved. Min opfordring til dig er derfor at give alt til Gud, lad Ham hjælpe dig, så Han kan genoprette ting i dit liv, så Hans vilje vil ske . Han har skabt dig; Han har skabt alt omkring dig, og Han ved præcist, hvad der er bedst for dig.

​

Når du først har åbnet op, bekendt og bedt Gud om tilgivelse, er det vigtigt at lægge fortiden bag dig. Nej, vi glemmer ikke, hvad der er sket, og desværre kan vi ikke spole tiden tilbage og gøre tingene om, men når vi har givet det til Gud og omvendt os, kan vi sige, som Paulus sagde i Filipperbrevet 3:13b: "Men én ting gør jeg: Jeg glemmer det, der ligger bag, og strækker mig efter det, der er foran."

​

Du er den eneste, der kan udvikle dit venskab og bønneliv med Gud. Han venter på dig, og Han vil svare dig. I din vandring og i din søgen efter at kende Ham mere, anbefaler jeg, at du læser om Jesus i de fire Evangelier Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. De er fire øjenvidner, der har skrevet og dokumenteret, hvad de så og oplevede med Jesus selv. De fortæller forskellige oplevelser og fra forskellige vinkler af, hvad Jesus gjorde og sagde. Historierne stemmer så meget overens, at vi kan se og forstå, at det er den samme mand, de taler om. Gennem historierne om Jesus og hvad Han sagde, kan vi lære meget om bøn. Apostlenes Gerninger er en nyttig bog i Bibelen at læse, da den viser og lærer os, hvordan de første kristne brugte bøn i deres liv.

I Det Gamle Testamente i Salmernes Bog kan vi læse, hvordan David åbnede sit hjerte for Gud, både i glæde og sorg. David var konge over Israel, han levede tæt på Gud, og han lærte virkelig livets op- og nedture at kende. Salmerne lærer os også meget om bøn og om at udtrykke vores hjerte og tanker til Gud.

​

Flere vers i Bibelen kan nævnes i forbindelse med bøn, fordi det er en levende bog med uredigerede historier om mennesker, der levede tæt på Gud og mennesker, der vendte ryggen til Gud. Da bøn, som er vores fællesskab med Gud, er absolut afgørende i vores kristne liv, vil vi vende tilbage til det i næste kapitel. I de næste sektioner og i næste kapitel om åndelig kamp vil vi komme ind på flere aspekter af bøn, så vi afslutter ikke emnet bøn, selvom der nu er en ny overskrift.