Hvorfor tro på Bibelen?

Hvad er Bibelen, og hvorfor kan vi tro på den?

​

Bibelen er ikke en almindelig bog, den er faktisk helt unik. Der findes ingen andre bøger af samme art. Bibelen er Guds Ord til os mennesker. Den er skrevet af mennesker, som blev inspireret af Helligånden, mens de skrev den, og de kunne formulere Guds Ord, så vi kan forstå det i dag.

​

Bibelen er en samling af jødiske og kristne tekster skrevet på hebraisk, aramæisk og græsk. Den består af to separate, men relaterede hoveddele, som kristne kalder Det Gamle Testamente (GT) og Det Nye Testamente (NT). Det Gamle Testamente var og er de jødiske hellige skrifter. Jøderne delte deres skrifter op i tre grupper: Toraen (Loven), Neviim (Profeterne) og Ketubim (Skifterne), samlet kaldet Tanak. I vores GT i Bibelen er teksterne ordnet i litterære kategorier og er derfor i en anden rækkefølge end i den jødiske Tanak.

De sidste begivenheder i Det Gamle Testamente er skrevet i slutningen af Nehemias’ bog og i profeten Malaki og stammer fra ca. 400 år f.Kr. (før Kristus). Den sidste bog i GT er Malaki.

Historien i Det Nye Testamente begynder omkring år 1 e.Kr., som er omkring Jesu fødsel. Det Nye Testamente begynder med fødslen af Johannes Døberen, 6 måneder før Jesu fødsel i Betlehem.

Det Nye Testamente er også en samling bøger skrevet af forskellige forfattere. De fleste af dem var Jesu disciple og apostle. Apostlen Paulus har skrevet de fleste af bøgerne, men også Jesu brødre, Jakob og Judas (ikke Judas Iskariot), har skrevet nogle af bøgerne. Rækkefølgen af Det Nye Testamente er også baseret på litterære kategorier. Sammen med Det Gamle Testamente udgør disse bøger den kristne Bibel.

​

Skrifterne (bøgerne i Bibelen) blev skrevet over en periode på ca. 2000 år og af mere end 40 forskellige forfattere. Flere af dem har ikke haft mulighed for at kende hinanden, da de levede på forskellige tidspunkter. Bibelen består af i alt 66 bøger, 39 i Det Gamle Testamente og 27 i Det Nye Testamente. I oldtiden blev teksterne skrevet på ruller, men også gradvist på mindre ark, som blev bundet sammen som en bog (kodeks). Da trykkekunsten kom i det 15. århundrede, blev Bibelen samlet som en bog. Den blev også oversat til tysk i 1522 af Luther, mens de første engelske versioner kom i midten af det 16. århundrede. Den første bibel, der blev anerkendt som en standardudgave, kom først i 1611 og blev kaldt King James Bible (KJV).

Mod slutningen af 1946 fandt en arabisk hyrde i Qumran en samling gamle krukker, der indeholdt tekster fra Det Gamle Testamente. Senere udgravninger førte til fund af alle skrifterne fra Det Gamle Testamente undtagen Esters Bog. Disse ruller, som er blevet kaldt Dødehavsrullerne, gør det muligt at bekræfte nyere oversættelser af Bibelen ved at sammenligne dem med disse gamle skrifter. Dødehavsrullerne var også 1000 år ældre end de manuskripter, der indtil da havde været grundlaget for bibelteksterne.

Der findes mange bibeloversættelser, og det er nogle gange svært at vide, hvilken man skal vælge. Nogle af forskellene er blot enkle ord eller måder at oversætte en tekst på, mens andre forskelle giver læseren et forkert indtryk af bibellæren. Dette sker med oversættelser lavet af en bestemt trossamfund eller af enkeltpersoner. Sådanne oversættelser er upålidelige.

Heldigvis er der en stor gruppe bibelforskere, arkæologer og oversættere, som har så stor respekt for de gamle skrifter og sikrer, at folk kan læse Guds Ord, som det var tiltænkt. De bruger en "ord for ord", "betydning for betydning" oversættelsesmetode, og de siger følgende: "Det er ikke op til os at forstå, hvad det skrevne ord siger, og dermed lave oversættelser af Bibelen baseret på det, vi forstår. Det er op til læseren selv, med hjælp fra Helligånden, at forstå Guds Ord, derfor oversætter vi ord for ord og betydning for betydning."

Selvom Bibelen har mange forskellige forfattere, er der en "rød tråd" fra den første til den sidste bog. Blandt andet er der over 300 profetier spredt ud over Det Gamle Testamente, der peger på Jesu komme som verdens Frelser. Og i Det Nye Testamente ser vi, hvordan disse profetier fra Det Gamle Testamente bliver opfyldt en for en, da Jesus levede og da Han døde på korset.

Historierne om mennesker, der troede på Gud, og mennesker, der ikke troede på Gud, viser os, hvordan Gud ledte lande, folk og enkeltpersoner. Vi kan se, hvordan Gud griber ind, når folk beder, og hvordan Han leder gudfrygtige mænd og kvinder gennem historierne.

Selvom Gud har givet os fri vilje, passer Han på og tager sig af dem, der tilhører Ham, og som beder Ham om at tage sig af dem.

Vi kan også se og forstå, at de mennesker, der levede på det tidspunkt, hvor Bibelen blev skrevet, ikke er anderledes end os, der lever i dag. Nej, de havde ikke internettet, fly og biler, men menneskeheden, det dårlige og det gode, kan let sammenlignes med os, der lever i det 21. århundrede. Baseret på disse historier kan vi også forstå, hvem Gud er, og hvordan Han arbejder, og vi kan bruge dette i vores eget daglige liv. Gud er den samme fra evighed til evighed, hos Ham er der ingen forandring eller skiftende skygge, siger Salme 90:2 og Jakob 1:17.

​

Hvad er Bibelen, og hvorfor kan vi tro på den?

I Jeremias 1:12 og 2. Timotheus 3:16-17 læser vi, at Gud våger over sit ord: «Hele Skriften er givet ved inspiration af Gud og er nyttig til lærdom, til bevis, til retledning, til opdragelse i retfærdighed, for at Guds menneske kan være fuldkomment, grundigt udrustet til al god gerning.»

Salme 119:160 siger: «Hele din ord er sandhed, og hver eneste af dine retfærdige domme varer til evig tid.»

Gud er ivrig, Han står fast i sit ord og i sin sandhed, Han hælder hverken til højre eller venstre. Hans ord og Hans Ånd fortæller os, hvem Han er, og vi kan være sikre på, at det, Han siger i sit ord, står fast. Dette gør det nemt at forholde sig til Gud, selvom vi ikke altid forstår alt og ikke kan forklare alt ud fra vores jordiske perspektiv. Vi ved, at Guds love og ord altid er faste. Vores perspektiv er kun baseret på det, vi selv har set og oplevet i den korte tid, vi har levet. Guds perspektiv er evigt. Der står i Bibelen, at for Gud er menneskelivet som røg, det er synligt et kort øjeblik, og derefter forsvinder det (Jakob 4:14b). Det er derfor vigtigt at erkende, at vi selv er mangelfulde, og at denne verdens viden er utilstrækkelig. Hvis vi tror på Guds ord, må vi komme til Gud i Ånd og sandhed, som der står i Johannes 4:24; «Gud er Ånd, og de, som tilbeder Ham, skal tilbede Ham i ånd og sandhed.» Hvis vi tror på Gud og Hans ord, følger vi også det bud, der gives i Bibelens sidste kapitel, Åbenbaringen 22:18-19: «For jeg vidner for hver den, der hører ordene fra denne profetiske bog: Hvis nogen lægger noget til disse ting, vil Gud lægge plagerne til ham, som der står skrevet i denne bog; og hvis nogen tager noget bort fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud tage hans del fra Livets Bog, fra den hellige by og fra de ting, som der er skrevet i denne bog.»

Bibelen taler også om vores nutid. Bibelen forklarer, at denne jord vil ende. Jesus siger, at dem, der læser og kender Guds ord, vil forstå, når enden er nær (Matthæus 24:15b). Flere steder beskriver Bibelen endetiden og tegnene på enden, som i Daniels Bog. I Matthæus 24 og 25 siger Jesus meget om, hvad der venter os troende, og i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, drejer alt fra kapitel 4 til 22 sig om dette emne. I Åbenbaringens bog forklarer Johannes i billeder, hvad han har set i profetiske visioner. Han beskriver begivenhederne og tingene ud fra den forståelse, han selv havde, da han skrev Åbenbaringen for næsten 2000 år siden. Vi kan genkende flere af hans beskrivelser i dag. For eksempel kan vi læse i kapitel 9, vers 17, at ild, røg og svovl kom ud af hestenes mund. Lidt tidligere, i vers 9, står der, at lyden fra dem var som lyden af vogne med mange heste, der løb. For mig lyder det som moderne kampvogne, men hvordan kunne Johannes forklare, hvad dette var, når folk på det tidspunkt kun kendte til krig med heste og vogne? Det klareste tegn, han beskriver, som vi let kan forstå og forholde os til i dag, findes i kapitel 13, vers 16 og 17: «Han (dyret/Antikrist) får alle, både små og store, rige og fattige, frie og slaver, til at modtage et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, og at ingen kan købe eller sælge, undtagen den, der har mærket eller dyrets navn eller hans navns tal.»

Som et eksempel på dette kan vi se på de systemer, som lederne forsøgte at indføre i forbindelse med covid-19, hvor de erklærede, at et chip implanteret under huden i stedet for et QR-kode på telefonen ville være et endnu mere pålideligt bevis for, at vaccinen var taget. Jeg tror, at udsagn som dette ikke kun handler om covid, men er et forsøg på at indføre systemer, som verdens ledere ønsker og har brug for. Verden har aldrig været udsat for, at et sådant mærke blev implanteret på vores kroppe før. Slaver og jøder er blevet brændemærket, men de mærker kunne skjules, og betaling kunne stadig foretages på den sædvanlige måde. Vi ser mere og mere datachip, som spores elektronisk, og indeholder betalingsinformation samt lignende ting og, samtidig ser vi, at kontanter er på vej ud.

Da dette er i overensstemmelse med flere bibelprofetier, der i øjeblikket bliver opfyldt, er det rimeligt at tro, at Jesus snart vil vende tilbage, som Han har sagt. Jeg tror også fast på, at vi som kristne ikke bør acceptere dyrets mærke.

Bibelen er den mest citerede bog i verden. Mange af verdens religioner stammer fra Bibelen og har kopieret meget af dens lære. Men som jeg har nævnt før, har disse religioner desværre traditionelt oversat Bibelen eller lavet en politisk oversættelse, der passer til deres ideologi og ikke længere peger på Jesus Kristus som Guds Søn, og de siger ikke, at Jesus er den eneste og sande vej til Gud. Religion bliver brugt til at kontrollere folk, i stedet for at give den frihed, som Bibelen forklarer og giver.

Det siges, at Bibelen er den mest læste bog i verden, hvilket er et naturligt resultat, da den er baseret på de ældste skrifter, der findes. Hele Bibelen er blevet oversat til mere end 700 sprog, og det Nye Testamente til mere end 1.550 sprog.